FORÆLDREMØDE 28/9 2009
Ved forældremødet i klubben blev der snakket om følgende:
Præsentation af personale og præsentation af forældre.
Lige nu er vi følgende der arbejder i klubben:
Inga - 37 timer - konstitueret som leder i klubben, mens Klaus er på orlov. Udover at forsøge på at sætte sig ind i lederuniversets mysterier, blander hun sig osse en del i, hvad der foregår blandt børnene - mest i Krea!
Steen - 35 timer - konstitueret som souschef i samme periode - ved en lille smule om computere m.m.
Helle - 30 timer - udfolder sig mest i Krea!
Thomas 1 - 30 timer - har fået gang i musikken og udover det arbejder han i øjeblikket på en ny hjemmeside til klubben, filmer med børnene m.m
Mie - 30 timer - blander sig osse i Krea, men er osse med på et slag pool, bordtennis, rundbold eller bager blå boller!
Thomas 2 - 12 timer - kommer p.t i snit 2 dage om ugen. Hver torsdag fra kl. 13.30 til 15 er han at finde i hallen med en bold!
Klaus holder som sagt orlov dette skoleår!
Ditte er sygemeldt og vi håber på, at hun snart bliver klar igen!
Herefter lavede vi en opsummering af, hvordan der ser ud i klubben lige nu!
Det sidste tiltag i klubben er absolut slikforbud!
Medarbejderne i klubben vil ikke mere samle slikpapir op alle mulige mærkelige steder, diskutere om man må spise chips ved computerne eller ej, have hænderne smurt ind i afgnasket tyggegummi, som er viklet rundt om gelænderet, finde klistrede karameller bag hynderne i playstationrummet, så derfor!
Et andet nyt tiltag er at vi har fået mulighed for at benytte hallen hver torsdag fra kl. 13.30 til 15. Så er du til engang boldspil, badminton eller lignende så tag et smut forbi hallen om torsdagen!
Af kommende aktiviteter kan vi nævne følgende:
biograftur næste uge, pigeovernatning den 6.-7. november, drengeovernatning - dato meldes ud snarest, juleværksteder 4 uger i november-december, aftenarrangement den 16. december med rock og risengrød ( forældre inviteres med til rockkoncerten )
Herefter holdt vi et oplæg om, hvad vi rent pædagogisk går og arbejder med i forhold til omgangstone, adfærd, konflikter og i det hele taget, hvordan vi forsøger at gribe ind, når vi oplever, at børnenes adfærd/ordvekslinger påkræver indblanding fra vores side!
Det er lidt svært at skrive kort her, men sor et år siden holdt vi et møde med vores daværende 7. klasse, og at referatet ligger her på vores hjemmeside, skyldes det, at netop dette beskriver meget godt vores grundholdning til, hvordan vi gerne vil have klubben til at fungere! Så hermed en opfordring til at gå ind og læse det.
Læs det her.100 kroners kassen, som vi har haft de seneste år blev enstemmigt valgt skulle fortsætte næste skoleår. Vi gør opmærksom på, at det er muligt at betale via bankoverførsel!
Til slut forsøgte vi at vælge et forældreråd, hvilket desværre ikke lykkedes, så er der nogen af jer derude, der har lyst, så kom endelig herhen og sig til!
Vi syntes, vi havde et godt møde!